Corona-krise og kultur

Det har været en underlig tid, også her i det lille firma- Vinteren gik med at flytte i nye rammer, og som foråret ramte kom Corona-krisen og alt blev aflyst.

Det var ikke den ideelle tid i en lille lejlighed i byen, så Villi og jeg rykkede på landet – til Skovsgaard Gods for at få luft og lys – og kunne herfra gøre hjemmeskolen til endnu et fælles youtubeprojekt

At flytte rammerne derned, betød også at jeg fik opgaven som marketings- og eventkoordinator på slottet, og da landet igen lukkede op satte jeg ind med en række talk med Rane Willeslev, Simon Jul, Bonderøven Frank Erichsen og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Gjerding. Det har været en SKØN sommer, med nogen virkelig skønne kompetente kollegaer. Opgaven er nu afsluttet og givet videre til kompetente kollegaer, men Skovsgaard bliver jeg vist aldrig færdig med. Det sted går lige i hjertet, og jeg tænker at bruge de smukke rammer til flere event i fremtiden.

Sensommeren har også budt på talks herhjemme i Svendborg. Kulturkrisen som Coronaen har affødt, resulterede i festivalen 5700 Summer, hvor jeg lavede tre talks og debatter, som senere vil blive udgivet som podcast – gæsterne her var Patina, Elias Bousnina, Pelle Peter Jencel, Steffen Westmark og Lasse Bo Handberg og mine ungdomsidoler Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Sommeren har givet så mange erfaringer i, at Corona-krise ikke behøver at være lig med kulturkrise. Der er så mange ting vi kan løse med kreativitet og ja-hat og jeg er så taknemmelig for de erfaringer jeg har fået med mig.

Hvad efteråret skal byde på… Ja, det vil tiden vise, men tag endelig kontakt hvis i skal have noget med….