Mit svar på det spørgsmål har længe været nej.
Nej, fordi han ikke havde viden nok om konsekvenserne, det kan have at lave sådan en kanal. Nej, fordi han ikke selv gad klippe videoerne. Nej, fordi jeg ikke var sikker på at han var klar til et liv på de sociale medier. Nej, fordi jeg ved så tilpas meget om digital adfærd og dannelse at jeg ikke synes han var klar.
I to år har min søn efterspurgt en youtubekanal, og at få lov til at lave indhold, og efter mange overvejelser, og lange snakke med hans far, blev vi for en uges tid siden enige om at det nu var tid til at sige ja.
Gennem de seneste tre måneder, har jeg fortalt ham godnathistorier om drengen Villi, der får en youtubekanal, og oplever både onde kommentarer, at blive drillet i skolen for indholdet og lykken ved likes, for at ruste ham.
Det har givet os en rigtig god dialog om hvad det kan føre med sig at have en kanal. Derudover er kravet, at han selv skal komme op med ideer til videoerne og være med til at redigere dem. Og at han hverken må skrive kommentarer eller dele indhold uden at hans far eller jeg er inde over.
Vi har også en klar styring på hvilke kanaler han må følge og se. Vi holder ham i hånden hele vejen igennem. Han er trods alt kun næsten 8.
Min oplevelse efter den første uge er, at det har skabt en masse skønne og hyggelige stunder for os. Vi taler virkelig meget sammen, og det er sjovt at redigere og prøve forskellige teknikker af og at have skærmen som det fælles tredje. Meget af det vi optager bliver aldrig sent ud, men det der kommer med i de videoer der udkommer på Youtube, kan både han og vi som forældre stå inde for.
Jeg er spændt på hvilke erfaringer vi vil gøre på Youtube i fremtiden. Det er spændende at åbne en ny verden op for sit barn, også selvom jeg allerede har tre år på bagen som youtuber.
Så pas godt på mit barn, han er ny på internettet.